Gravide Oh Land lykønskes fra hele verden
Oh Land er gravid, og det er hendes fans glade for. Foto: Polfoto/JANUS ENGEL
Polfoto/JANUS ENGEL
Fans fra hele verden lykønsker Oh Land, efter at hun i går lagde et billede af en prikket sparkedragt ud på de sociale medier.
Internettet er gået amok i en jubelrus siden sangerinden Oh Land lagde et billede af en lille sparkedragt op på de sociale medier onsdag for at bekræfte, at hun er gravid. I opslaget, der er blevet delt på både Instagram, Facebook og Twitter, skriver den populære sangerinde:
- Det begynder at blive lidt svært at skjule, Oh Land-baby møder verden om cirka fire måneder.
Opslaget er allerede blevet liket af 15.000 på Facebook og kommenteret 527 gange, og mange af dem, der har skyndt sig til tasterne for at lykønske OH Land og hendes mand, Eske Kath, kommer uden fra landets grænser.
- Det her er nuttet! Ønsker dig al den kærlighed og visdom, du kan få, skriver Tony Faria fra Brasilien.
Sage Nia fra New Zealand er også begejstret og kæder Oh Lands hidtidige stilhed på de sociale medier sammen med graviditeten.
- OMG!!!!! Jeg havde undret mig over, hvor alle opdateringerne blev af.
Også mere kendte ansigter har skrevet til Oh Land. Den London-baserede musiker Joe Boyd har skrevet tillykke til parret fra sin officielle Facebook-profil.
Udenlandske fans kender nok Oh Land, der har det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, fra albums som "Fauna" og "Oh Land", mens det også i høj grad er hendes optræden i tv-programmerne "Toppen af Poppen" og "Voice Junior", der på ingen tid har gjort hende til en kendis herhjemme.
Det er endnu ikke for sent at se Oh Land optræde, selvom der kun er fire måneder til hendes termin. Hun optræder den 28. november i Falconersalen - topmave eller ej.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde