I september var det legenderne i The Beatles, der som de første fik æren af at få deres egen eksklusive version af det populære computerspil "Rock Band" opkaldt efter sig. Næste år er det punkbandet Green Days tur. Det afslørede firmaet Harmonix, der står bag udviklingen af spillet, forleden ved overrækkelsen af Spike Video Game Award i Los Angeles.
Californiske Green Day, hvis karriere begyndte i 1987, er blevet nomineret til tre amerikanske Grammyer for det seneste album "21st Century Breakdown". Og forsanger Billie Joe Armstrong er ifølge musikmagasinet Billboard tilfreds med at blive lavet om til computerfigur.
- Vi har arbejdet sammen med "Rock Band"-holdet i løbet af det seneste år for at gøre det muligt for vores fans at spille numre fra "21st Century Breakdown", og vi er begejstrede for at arbejde på et spil, der afspejler hele vores karriere, siger Billie Joe Armstrong.
Nu må salgstallene vise, om bandet, der fik sit gennembrud med albummet "Dookie" i 1994, kan hamle om med rockgiganterne i The Beatles. Englændernes "Rock Band"-spil har solgt 800.000 eksemplarer i USA siden september.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned