Grøn afslører sidste musiknavn: Populær rapper på plakaten
Koncertrækken Grøn kommer i år forbi byerne København, Kolding, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, Odense og Næstved. Foto: /ritzau/Hjorth Henning
/ritzau/Hjorth Henning
Den danske rapper L.O.C. er sidste navn på plakaten og dermed sløjfen på Grøns koncertrække i år.
Både Rasmus Seebach og Christopher er allerede blandt de danske musikere, der skal på rundrejse med koncerterne Grøn denne sommer.
Og nu er Grøn klar med det sidste navn til årets plakat, skriver de i en pressemeddelelse.
Det bliver den danske rapper L.O.C., som danskerne kan opleve i sommerlandet, når Grøn besøger syv danske byer til i alt otte koncerter under åben himmel.
Det er langt fra første gang, at "Frk. Escobar"-sangeren er med på Grøn. Faktisk er det i år syvende gang, at L.O.C. rejser med musikkaravanen.
- Jeg har selv været på Grøn, også før jeg skulle spille der, så jeg har faktisk altid være meget bevidst om, at det er en tradition for publikum at tage derhen, lyder det fra L.O.C. i pressemeddelelsen.
Rapperen lover at spille musik fra hele sit repertoire, når han turnerer med Grøn.
- Jeg forsøger at komme rundt i hjørnerne og spille noget, der repræsenterer hele karrieren ind til videre. Jeg er jo enormt glad for, at min musik har ændret sig, for jeg synes, det ville være en enorm falliterklæring at være 38 og stadig lyde som en 21-årig, siger L.O.C.
Ud over L.O.C. kan publikum til årets Grøn-koncerter opleve en perlerække af danske musikere.
Rasmus Seebach, Christopher, Scarlet Pleasure, Sivas og Ukendt Kunstner samt The Minds of 99 er også på plakaten.
Første koncert finder sted 20. juli i København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned