Sidste år blev de separeret, men først nu er skilsmissen en realitet mellem det britiske rockband Rolling Stones' 62-årige guitarist og bassist, Ronnie Wood, og den otte år yngre, tidligere model, Jo.
Parret, der har to børn sammen, gik fra hinanden sidste år efter 24 års ægteskab, da den notorisk alkohol- og kokainglade Ronnie Wood tilstod sin affære med den 20-årige russiske cocktailservitrice Ekaterina Ivanova.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters var ingen af de to ægteskabelige kamphaner til stede, da højesteretten i London afgjorde skilsmissesagen og afsluttede ægteskabet.
Utroskab er ikke noget nyt for hverken Wood eller Jo. Det var nemlig afsløringen af affæren mellem de to, der i 1978 afsluttede den letlevende rockstjernes første ægteskab.
Ronnie Wood begyndte sin karriere tilbage i 1964 sammen med sit band The Birds og har siden både som soloartist og som medlem af Rolling Stones konsolideret sin position som en af verdens mest succesrige guitarister og bassister.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde