Guy Ritchie filmer halvnøgen Beckham
Den britiske filminstruktør Guy Ritchie står bag kameraet i den seneste undertøjsreklame med fodboldspilleren David Beckhams i centrum.
LA Galaxy-stjernen, som jævnligt lader sig fotografere som model med sin veltrænede og tatoverede overkrop, blev filmet i oktober i Los Angeles, skriver magasinet Female First.
I området omkring Woodland Hills blev den engelske fodboldspiller spottet iført grønne underhylere fra tøjproducenten H&M, som han gør reklame for i øjeblikket.
I instruktørstolen sad Guy Ritchie, som blandt andet har lavet succesfulde film som "Snatch" med Brad Pitt i hovedrollen, "Lock, Stock and Two Smoking Barrels" samt Hollywood-produktionen om London-detektiven "Sherlock Holmes".
Guy Ritchie har også tidligere lavede reklamer for det franske modehus Chanel og sportsgiganten Nike.
Filminstruktøren har tidligere været gift med popdronningen Madonna, men parret blev skilt i 2008.
37-årige David Beckham har før sin karriere i LA Galaxy spillet i store europæiske klubber som Manchester United, Real Madrid og AC Milan.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde