Hackere til Swift: Vi offentliggør nøgenfoto
Taylor Swift giver ikke meget for de hackere, der tirsdag tvang sig adgang til hendes profiler på Twitter og Instagram. Foto: Polfoto/Jonathan Short
Polfoto/Jonathan Short
Ukendte gerningsmænd hackede tirsdag Taylor Swift på Twitter og Instagram, og de truede med at offentliggøre nøgenbilleder af sangerinden.
I august 2014 blev flere kendte kvinder udsat for hackerangreb, hvor hundredvis af intime billeder blev lækket på internettet.
Derfor skulle man tro, at Taylor Swift ville ryste i bukserne, da ukendte gerningsmænd tirsdag tvang sig adgang til sangerindens profiler på de sociale medier Twitter og Instagram, hvor de truede med at lække nøgenbilleder af "Shake It Off"-hitmageren.
Men virkeligheden var en lidt anden.
- Siger hackerne, at de har nøgenbilleder af mig? Det ville de elske, ville de. Hyg jer med jeres Photoshop, for I har intet på mig, skrev den 25-årige superstjerne som reaktion på det cyberangreb, hun var udsat for.
Den ansvarlige gruppe hackere kalder sig selv for "Lizard Squad", og foruden deres trussel om at lække nøgenbilleder af Swift, opfordrede de popikonets 71 millioner Twitter-følgere til at følge hackernes egne profiler.
"Lizard Squad" tager også ansvaret for, at Facebook og Instagram mandag var ude af drift i en times tid, men dette er ikke officielt hverken be- eller afkræftet.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned