Hvis du er træt af, at juletiden altid betyder, at du bliver nødt til at lægge øre til sangen "Do They Know It's Christmas", så er du ikke den eneste. Selv Bob Geldof, der skrev den berømte støttesang for 26 år siden, er ved at være godt og grundigt træt af at høre den.
- Når jeg går ned i supermarkedet og står der ved køddisken, så spiller den. Hver eneste skide jul, siger Bob Geldof, der mener, at han med sangen er ansvarlig for en af de værste sange i historien.
Men det er ikke kun i supermarkedet, Bob Geldof bliver pint med sin sang, der i øvrigt indsamlede over 100 millioner engelske pund, da den blev udgivet.
I det sydlige London, hvor Bob Geldof bor, er der stor tradition for, at julesangere går rundt og banker på folks døre og synger en sang. Men hvor det normalt er mere traditionelle salmer, der bliver sunget, så insisterer de hos Bob Geldof på at synge "Do They Know I'ts Christmas".
- Nogle gange synes jeg, at det er vildt, at det var mig, der skrev den sang. Men ellers så tænker jeg bare på, hvordan jeg kan få dem til at stoppe, for det lyder hæsligt, siger han.
Da sangen i sin tid blev indspillet, var det med både Sting, Bono, George Michael og Phil Collins bag mikrofonerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde