Den amerikanske superstjerne Halle Berry skal i en særudgave af The Simpsons optræde som en animeret figur i et særligt Oscar-afsnit af den populære tv-serie.
Den efterhånden 45-årige skuespillerinde skal i Simpsons-afsnittet, der har Hollywood som omdrejningspunkt, overrække en Oscar-statuette til Bart for en kortfilm om Homer med titlen "Angry Dad".
- Halle Berry skal overrække en Oscar til Bart, men begynder på scenen i stedet at tale om sig selv, siger producer på The Simpsons, Al Jean.
Afsnittet har premiere i USA den 20. februar. En uge før det rigtige Oscar-show løber af stablen.
Halle Berrys karriere nåede sit højdepunkt i 2001, da hun modtog en Oscar for sin rolle i filmen "Monster's Ball", hvor hun intenst spiller over for Billy Bob Thornton.
Fire år senere var kritikerne alt andet end imponerede, da Halle Berry i 2005 optrådte som Catwoman. På baggrund af rollen modtog hun en såkaldt Golden Raspberry Award for Værste skuespillerinde. En pris Halle Berry troppede op og modtog personligt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker