Den millionsælgende rapper faldt nemlig straks for Morten Hampenbergs og Alexander Browns Raise the Roof og har selv skrevet og fremført rapdelen.
Det var kontakter i hiphopmiljøet, der gjorde, at danskernes grundspor til Raise the Roof fandt vej til Pitbull. Og efter blot et par dage kom det retur med en nyskrevet og nyindspillet rap. Det skriver danskernes manager, Thomas Degn, i en pressemeddelelse.
- Vi fik at vide, at Pitbull havde rykket på det med det samme. Men vi gik bare og tænkte: Det er jo løgn. Vi turde slet ikke tro på, at vi havde landet et af de største kommercielle navne overhovedet, siger Alexander Brown.
- Jeg er stolt over, at vi som de første danskere nogensinde får lov at arbejde med så stort et navn som Pitbull. Manden har over to milliarder afspilninger på YouTube, så han må siges at være i den absolutte top af musikkens internationale superliga, siger Morten Hampenberg.
Pitbull er ellers en kunstner, der som regel vælger navne som Jennifer Lopez, Chris Brown, Timbaland og Akon, når han skal lave samarbejder. Og rapperens erfaring glæder de danske producere.
- Han tilfører nummeret en helt ny dimension. En ting er, at han gør det internationalt, fordi han lyder så vild. En anden ting er, at han får en helt ny historie ind i nummeret.
- Han kører en masse referencer som "Houston, we have a problem", "Beam me up, Scotty" og "Back to the Future", røber Alexander Brown.
Foruden Pitbull er rapperen Fatman Scoop og den danske sangerinde Nabiha med på nummeret, der udkom den 30. januar i år.
Hampenberg og Brown er i gang med at indspille en musikvideo til Raise the Roof med fotograf og instruktør Michael Sauer Christensen.
Den danske version, Skub til Taget, var debutsingle fra Hampenberg og Brown og har foreløbig solgt knap 40.000 eksemplarer.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde