Han skal styre Oscar-showet
Seth MacFarlane har i forvejen et alenlangt cv og kan skrive flere titler på sit visitkort end de fleste. Og nu har han fået muligheden for at tilføje en mere - nemlig Oscar-vært.
Når showet løber af stablen i februar næste år, er det nemlig ham, der skal styre løjerne.
Seth MacFarlane er mest kendt som manden bag den populære animerede tv-serie "Family Guy", men udover det er han også skuespiller, komiker, manuskriptforfatter, sanger, producer og instruktør.
Lige nu er han aktuel som instruktør og medvirkende i filmen "Ted".
Han glæder sig til at være vært for det store show.
- Det er et overvældende privilegie at blive spurgt, om jeg vil være vært. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til den høje standard, der er sat af andre før mig, siger Seth MacFarlane.
Sidste år var det skuespilleren og komikeren Billy Crystal, der satte showet i gang.
Når Seth MacFarlane indtager scenen den 24. februar næste år, er det 85. gang, Oscar-statuetterne bliver uddelt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned