Hangover-manuskript er tophemmeligt
Foto: x90/ZUMAPRESS.com
Zuma Press/Polfoto
De to første Hangover-film - på dansk "Tømmermænd i Vegas" og "Tømmermænd i Thailand" - har nydt stor succes verden over.
Og nu er optagelserne til treeren endelig gået i gang. Men hvad filmen skal handle om denne gang, og hvad plottet bliver, er stadig en stor hemmelighed.
Det eneste, der er afsløret, er, at der denne gang ikke er et bryllup involveret.
Derfor har folkene bag filmen taget deres forholdsregler, når det kommer til skuespillerne og deres håndtering af det nedskrevne materiale, som for eksempel manuskriptet.
- De har været virkelig underlige omkring det, griner skuespillerinden Heather Graham ifølge E! News.
Hun spillede stripperen Jade i den første Hangover-film og har også en rolle i treeren.
- Jeg tror ikke, jeg må sige noget som helst. Jeg fik udleveret manuskriptet til mine scener af dem, og man skulle tro, de var fra CIA. Som om de tror, at vi vil sende manuskriptet ud til en masse mennesker. Hvorfor skulle vi dog det, siger hun.
- Man skulle tro, at det var en tophemmelig mission for at redde verden, siger hun.
På rollelisten til filmen er igen Bradley Cooper, Zach Galafianakis, Justin Bartha og Ed Helms.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned