Har Hugh Hefner været på knæ igen?
Foto: Matt Sayles/AP
AP/Polfoto
Kun fem dage før de skulle have været gift sidste sommer, ombestemte modellen Crystal Harris sig. Hun ville alligevel ikke giftes med Playboy-mogulen Hugh Hefner, der er 60 år ældre, end hun selv er.
Dengang fik hun stemplet "Runaway Bride" (den bortløbne brud, red.) på forsiden af Playboy, og Hugh Hefner var ikke bleg for at fortælle om sin hjertesorg over det forliste forhold.
Men tidligere på året blev Crystal Harris taget i nåde igen. Hun genoptog sit forhold til den 86-årige Hefner og flyttede tilbage i Playboy Mansion, og nu tyder alt på, at der alligevel er et bryllup på vej i det berømte hus i Beverly Hills.
Det er tmz.com, der mener at vide, at parret igen har besluttet at lade sig vie. Men hvor brylluppet, der oprindeligt skulle have stået i sommeren 2011, var planlagt som en gigantisk fest med masser af gæster, så bliver arrangementet mere jordnært, når de nytårsaften siger ja til hinanden.
Parret har endnu ikke officielt tilkendegivet, at de er på vej til alteret igen, men Crystal Harris kan have givet et hint, da hun for nylig skrev følgende på sin twitterprofil:
- Kære fortid, tak for alt det, du har lært mig. Kære fremtid, jeg er klar.
På sin Instagram-profil, hvor modellen deler billeder med sine mange fans, har hun ændret sit navn til Crystal Hefner.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker