TV 2's nye dramaserie "Lærkevej" får en hård medfart dagen derpå. Første afsnit blev vist i aftes, men det lykkedes langtfra at gøre indtryk på avisernes tv-anmeldere. "Miskmask", kalder B.T.'s Birgitte Grue serien om livet på "Lærkevej", mens Ekstra Bladets Kirstine Krefeld kalder seriens debutafsnit for en "umodig og alt i alt lidt skuffende oplevelse". B.T. giver serien tre ud af seks stjerner, i øvrigt samme karakter som hos Morgenavisen Jyllands-Posten, mens Ekstra Bladets anmelder er lidt mere fedtet og nøjes med to.
Dagbladet Politiken er endnu hårdere ved "Lærkevej" og går helt i bund med stjerneuddelingen. Kun én sølle af slagsen kan det blive til.
Derfor foretrækker Søs Egelind, Anette Støvelbæk, Henrik Prip og de andre medvirkende i serien nok at læse Berlingske Tidende i dag. Her får den nye serie nemlig en fremragende anmeldelse og hele fem stjerner.
En ting er samtlige anmeldere dog enige om. "Lærkevej" er brygget på samme opskrift som den amerikanske Successerie "Desperate Housewives". Men kun Berlingskes Kristian Lindberg mener altså, at TV 2 rammer plet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie