Hollywoodstjernerne Harrison Ford og Calista Flockhart har fået papir på hinanden, efter at de i otte år har levet på polsk. Onsdag blev parret viet af guvernøren i den amerikanske stat New Mexico.
Det er det tredje ægteskab for den 67-årige Indiana Jones-helt, mens den 22 år yngre Flockhart, der spillede hovedrollen i tv-serien "Ally McBeal", ikke har været gift før.
Hun bragte sin adoptivsøn Liam med ind i forholdet, mens Harrison Ford har hele fire børn. Brylluppet mellem det celebre par kommer ikke som den store overraskelse, da de har været forlovet siden valentinsdag sidste år.
Parret har kendt hinanden siden 2002, hvor de mødtes til en Golden Globe-uddeling i Hollywood - kort efter flyttede "Ally"-skuespillerinden ind hos Harrison Ford.
Han er i øjeblikket i gang med at optage filmen "Cowboys and Aliens" i netop New Mexico, mens Calista Flockhart siden 2006 har medvirket i den amerikanske tv-serie "Brothers and Sisters".
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker