Harry Potter vil være Bondskurk
Han er mest af alt kendt for at have et lyn i panden og at kaste diverse besværgelser.
23-årige Daniel Radcliffe, der hurtigt nåede de allerhøjeste kendissfærer i rollen som alles yndlingstroldmand Harry Potter, har dog spillet andre roller. Blandt andet i diverse afklædte teateropsætninger.
Men rollen som den ærkeengelske agent 007, James Bond, har han dog alligevel aldrig været i. Og det ville heller ikke være en god idé, fortæller han til The Sun.
- Jeg ville være en meget bedre skurk, end jeg ville være Bond. Jeg er ikke i nærheden af at være veltrænet nok til spille Bond, siger han.
Men den unge skuespiller har andre idoler end Bonduniversets katteaende Blofeld. Radcliffe vil gerne væk fra rollen som Harry Potter, men udelukker ikke at sige ja til en rolle i en anden magisk filmserie.
- Star Wars ville være fantastisk. Det ville være sindssygt sejt, fortæller Daniel Radcliffe.
Daniel Radcliffe spillede rollen som Harry Potter fra han var 11 år gammel og 10 år frem.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker