Der skal nok trylles betydeligt, hvis partiet De Liberale Demokrater i Storbritannien skal vinde parlamentsvalget, der holdes i maj eller begyndelsen af juni.
Men det er også netop det, som partiet nu forsøger. I hvert fald har partileder Nick Clegg hyret den 20-årige skuespiller Daniel Radcliffe som særlig rådgiver.
Radcliffe er kendt verden over for sin filmrolle som troldmandslærlingen Harry Potter med de magiske evner.
Avisen Daily Mail skriver, at Radcliffe mødtes med Clegg i december, og at de to siden da ofte har drøftet politik per telefon.
Radcliffes rolle bliver nu at trække unge vælgere til partiet.
- Nick kontaktede Daniel og bad om hans støtte. Han var glad for at hjælpe og planlægger at komme frem med sin støtte for at tiltrække unge vælgere til De Liberale Demokrater, siger en kilde til avisen.
Nu er Radcliffe ikke bosat i Storbritannien - han bor i New York - men han planlægger at købe et hus i England og tilbringe mere tid i landet.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker