Hasselhoffs kæreste redder badegæst
Foto: PLANET PHOTOS/Twitter/PLANET PHOTOS
Planet Photos/Polfoto
Det er ikke kun den tidligere Baywatch-stjerne David Hasselhoff, der kan det med at redde badegæster i nød. Hans kæreste, Hayley Roberts, blev for nylig dagens heltinde, da hun kom en kramperamt svømmer til hjælp.
Den 32-årige walisiske blondine, der har datet David Hasselhoff siden sidste år, fik sammen med en mand slæbt den desperate svømmer i sikkerhed på strandbredden.
Dramaet fandt sted under en snorkeltur i Riviera Maya.
- Jeg havde travlt med at forfølge en skildpadde, da jeg i det fjerne hørte "hjælp, hjælp". Jeg kiggede op og så en mand i nød, siger Roberts til BBC.
- Instinktivt svømmede jeg mod ham, mens jeg råbte til David, der ikke var langt væk, "David, manden har brug for hjælp".
- Heldigvis var der allerede en anden mand hos svømmeren, da jeg ankom, og sammen fik vi hjulpet ham i land.
Og det var en stolt David "The Hoff" Hasselhoff, der efterfølgende roste sin kæreste.
- Jeg sagde til David, "jeg reddede ham". Og han svarede, "godt gået, du kunne have været med i Baywatch", slutter Hayley Roberts.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde