Det bliver filminstruktør, skuespiller og entertainer Hella Joof og Tv Avisens Kim Bildsøe Lassen, der i januar skal stå i spidsen for tv-showet "Danmarks Indsamling".
Overskriften for indsamlingen er "Afrikas kvinder - Afrikas fremtid", når 12 af de største hjælpeorganisationer for åben skærm samler ind til projekter, som skal støtte kvinder i Afrika.
Ud over Hella Joof og Kim Bildsøe Lassen deltager 30 kendte danskere ved indsamlingsshowet den 30. januar. De øvrige kendte tager plads ved telefonerne, hvor de skal medvirke til at skrabe penge ind til Afrika.
Det er fjerde år i træk, at Danmarks Radio og hjælpeorganisationerne iværksætter Danmarks Indsamling. I løbet af årene er der blevet samlet 200 millioner kroner ind til projekter i Afrika.
Sidste år nåede beløbet op på 72 millioner kroner. Hvad de penge er blevet brugt til, kan man se tirsdag den 24. november på DR1 i programmet "Danmarks Indsamling - hjælpen er nået frem".
Årets indsamlingen har særligt fokus på de afrikanske kvinder. Og fakta taler nærmest for sig selv, hvis man skulle spørge, hvorfor netop kvinderne har særlig brug for hjælp.
I de afrikanske lande syd for Sahara bliver hver syvende kvinde ifølge DR gift, før hun er fyldt 15 år. Og hver fjerde kvinde bliver mor, inden hun fylder 18.
Desuden er den hyppigste dødsårsag blandt de 15-19-årige kvinder i Afrika komplikationer i forbindelse med fødsler og aborter.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker