Hemmelig opgave gør Mette-Marit til Master
Foto: Rpe-Albert Nieboer/© Rpe-Albert Nieboer/dpa/Corbis
DPA/Corbis/Polfoto
I andet forsøg har Norges kronprinsesse, Mette-Marit, afleveret og fået godkendt sin master-opgave ved Handelshøjskolen BI i Oslo.
Men hvad emnet er blevet for den afsluttede opgave, vil hun ikke afsløre.
- Hun vil ikke sige noget om temaet for opgaven. Nu er den rettet og godkendt, og det betyder, at hun har fået sin mastergrad, siger slottets kommunikationschef, Marianne Hagen, til Dagbladet.
Egentlig skulle Mette-Marit have afleveret sin masteropgave om humanitære organisationer, kong Haakon og tjenende lederskab sidste år, men hun måtte give op, da hun ikke var tilfreds.
Mette-Marit afslørede i november sidste år, at hun havde for travlt til at klare det perfekt - og derfor måtte opgive studierne.
Inden master-opgaven har Mette-Marit taget flere kurser i ledelse, kemi og etik.
- Det har været vigtigt for hende at lære og få kendskab til temaer, som interesserer hende. Temaerne er samtidig også relevante, når hun rejser for Norge, har Marianne Hagen tidligere udtalt.
Mette-Marit engagerer sig blandt andet i psykisk helse, ungdom, iværksætteri og miljøspørgsmål. Hun er protektor for Røde Kors og har senest især været optaget af hiv/aids.
Om Mette-Marit i den afsluttende opgave har bevæget sig i samme temaer må dog stadig stå hen i det uvisse.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde