EMI frigiver hidtil uhørte numre fra Pink Floyd fra starten af september, oplyser de engelske rockmusikeres pladeselskab.
De hemmelige Pink Floyd-numre bliver gravet frem fra arkiverne som en del af et månedlangt program for udgivelser, som vil omfatte samleobjekter i form af bokse og genindspillede studieoptagelser.
- I mere end et år har vi arbejdet sammen om dette program, som omfatter alle de elementer, der har gjort Pink Floyd til en af de mest inspirerende kræfter i moderne musik, siger EMIs administrerende direktør, Roger Faxon.
Pink Floyd, der skrev kontrakt med EMI for mere end 40 år siden, er mest kendt for sit indflydelsesrige og anmelderroste album "The Dark Side of the Moon", "Wish You Were Here" og "The Wall".
Ifølge EMI har bandet solgt over 200 millioner album på verdensplan, og i USA alene er "The Dark Side of the Moon" fra 1973 solgt i 45 millioner eksemplarer og er landets tredje bedst sælgende album nogensinde.
Sidste år var Pink Floyd og EMI involveret i en juridisk kamp om pladeselskabets ret til at "adskille" gruppens album og sælge de enkelte numre online.
I lørdags optrådte Pink Floyds Roger Waters i Parken i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde