Hemmelighedsfulde Adele vil ikke afsløre søns navn
Foto: Jonathan Short/AP
AP/Polfoto
Det kom som lidt af et chok, da Adele i juli skrev på sin hjemmeside, at hun skulle være mor.
For selvom sangerinden på det tidspunkt ikke ville ud med, hvor langt hun var henne i graviditeten, så stod det klart, at det var lykkedes for hende at holde sine lykkelige omstændigheder skjult for offentligheden ret længe.
Og der gik da heller ikke mere end tre måneder, før sangerinden kunne bekræfte, at hun havde født en søn.
Men hemmelighedskræmmeriet fortsætter. For ikke nok med, at det har været stort set umuligt for fotografer at få et glimt af den lille dreng, så vil Adele heller ikke ud med, hvad han hedder.
- Jeg vil ikke fortælle, hvad han hedder endnu. Det er meget personligt for mig. Jeg nyder, at jeg har det for mig selv, siger sangerinden til People Magazine.
Men måske er det alligevel lykkedes for snu fotografer og journalister at opspore navnet på den lille. Forleden blev sangerinden nemlig fotograferet på vej ud af en butik i Beverly Hills, og her havde hun en guldhalskæde på med et navn.
Fordi billedet er taget fra afstand er det svært at se, nøjagtig hvad navnet er, men flere medier mener at vide, at der står "Angelo", og at dette altså kan være navnet på hendes baby.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker