Her er afløseren til Drake
Foto: free/Jordan Strauss
free/Jordan Strauss
Publikum på Roskilde Festival får et overraskende gensyn med den amerikanske rockstjerne Jack White, som også stod på programmet for to år siden.
Jack White er trådt til som afløser for den canadiske rapper Drake, der torsdag aflyste sin planlagte optræden på festivalens hovedscene søndag aften på grund af sygdom. I 2010 var Drake for første gang booket til festivalen, men også dengang måtte han aflyse.
- Vi er meget stolte og lettede over, at det er lykkedes os at få så stor en stjerne som Jack White til at springe til med så kort varsel, efter at vi tidligere i dag kom på overarbejde for at finde en ny kunstner til Orange Scene, siger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, i en pressemeddelelse.
- Jack White har netop udgivet sin anden soloplade, Lazaretto, her i juni, så ligesom i 2012, hvor han lagde Orange Scene ned, er han højaktuel og leveringsdygtig i guitar-ekvilibristisk rock fra øverste hylde, skriver programchefen.
Amerikaneren går på scenen klokken 23 søndag aften.
Nyheden om, at det er lykkedes festivalens bookere at finde en afløser for Drake, en af festivalens hovednavne, blev givet umiddelbart efter afslutningen på Rolling Stones-koncerten torsdag aften.
Jack White er blandt andet kendt for bandet The White Stripes og The Raconteurs.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie