Verden har ventet i spænding, og nu er de her endelig: De officielle forlovelsesfotos af Kate Middleton og hendes prins William.
To styk er blevet frigivet, og begge billeder viser et meget forelsket par med strålende øjne og store smil.
Det ene foto, der er taget i det historiske Council Chamber i Clarence House, er mere formelt, og her er Kate Middleton klædt i en hvid Reiss-kjole, mens prince William er i et jakkesæt fra Turnbull & Asser.
På det andet og mere uformelle står prins William og Kate tæt omslynget. Kates hånd er placeret på prins Williams bryst, så man kan se hendes forlovelsesring. Her er prins William klædt i en Brunello Cucinelli sweater, og Kate Middletons bluse er fra Whistles.
Kate Middleton har selv sørget for sin makeup på billederne, mens stylisten James Pryce har ordnet hendes hår.
Det er fotografen Mario Testino, der har fotograferet parret. Han står også bag et af de mest ikoniske billeder af prins Williams mor, prinsesse Diana, og har længe været en favorit i det britiske kongehus.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker