Foto: Dan Steinberg/Dan Steinberg/Invision/APPolfoto
Sangeren Taylor Swift kunne lige ved og næsten fejre sin 23-års fødselsdag torsdag som musikbranchens bedst indtjenende kvinde. I stedet måtte hun se sig overhalet af en mere erfaren kvinde i branchen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
31-årige Britney Spears snupper nemlig titlen foran sin yngre kollega. I løbet af 12 måneder har hun tjent intet mindre end 330 millioner kroner på et album, på parfume og andre lukrative aftaler, skriver magasinet Forbes.
Country-pop-stjernen Swift, der i øjeblikket bliver kædet sammen med One Direction-sangeren Harry Styles, tjente godt 325 millioner kroner takket være en koncertturné, en kontrakt med kosmetikmærket CoverGirl og det nye album "Red".
På tredjepladsen må R&B-stjernen Rihanna "nøjes" med en indtjening på godt 300 millioner kroner.
Herefter følger sidste års nummer et, Lady Gaga, med godt 297 millioner kroner, mens Katy Perry runder top-fem af med en indkomst på knap 257 millioner før skat.
- Folk elsker comeback-fortællingen. Britney var aldrig rigtig færdig som superstjerne, siger marketingsekspert Steve Stoute til Forbes ifølge torontosun.com.
Annonce
Spears er kravlet fra en 10. plads sidste år, og hun har tjent det meste af den enorme sum på albummet "Femme Fatale" og en koncertturné.
Med i regnskabet er dog ikke de godt 85 millioner som popsangeren tjener på dommertjansen i amerikansk X Factor, for listen medtager kun indtjening fra maj 2011 til maj 2012.
Selvom kvinderne tjener rasende godt, så er kun otte ud af de 25 bedst tjenende musikere kvinder. Det skyldes ifølge Forbes, at kvinderne holder pauser i deres karrierer for at hellige sig børn og familie.
/ritzau/
Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/APPolfoto
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde