Her er den sidste X Factor-dommer

Så er det officielt - den sidste plads i dommerpanelet i det danske "X Factor" besættes af musikproducereren Cutfahter. Det blev afsløret på et pressemøde fredag.

Cutfather, hvis rigtige navn er Mich Hedin Hansen, er en dansk sangskriver, musikproducer og tidligere dj.

Den nye dommer får selskab af sangerinden Pernille Rosendahl og musikeren Thomas Blachman, når der skal udvælges sangtalenter blandt de mange håbefulde deltagere.

Mens Pernille Rosendahl fortsætter tjansen efter sidste år, vender Thomas Blachman tilbage til fjerde sæson af talentprogrammet efter en sæsons pause.

Han sad i dommerpanelet i programmets første to sæsoner og bedyrede sin genkomst for - efter eget udsagn - at skåne DR for at skulle lede efter en, der ligner ham.

Værtsrollen står Lisa Rønne for - hun var ligesom Blachman med i programmets første to sæsoner, men holdt også pause sidste år.

Fjerde sæson af 'X Factor' bliver sendt på DR til foråret. De første optagelsesprøver til programmet fandt sted i Århus tirsdag, mens der er audition i København på mandag.

Cutfather er netop landet i Danmark efter at have indspillet med Kylie Minoque.

/ritzau/

På et pressemøde fredag blev det afsløret, at den sidste dommer i "X Factor" er musikproduceren Cutfather.

Offentliggjort Sidst opdateret