De eftertragtede Golden Globes er netop blevet fordelt, og uddelingen af Oscarstatuetterne er lige om hjørnet.
Foreninger og kritikere står i kø for at hædre Hollywoods bedste film, skuespillere og filmfolk, men nu er tiden kommet til en prisuddeling for film i den anden ende af skalaen.
Den 26. februar - dagen før Oscaruddelingen - afholdes Razzie Awards for 31. gang. Her uddeles priser til blandt andet værste skuespiller og skuespillerinde, værste film og værste instruktør.
Den ellers så populære vampyrfilm "The Twilight Saga: Eclipse" har fået hele ni nomineringer - det samme som den mindre kendte "The Last Airbender", der er en 3D-animeret actionfilm.
Sex and the City 2 indtager en tredjeplads med syv nomineringer, heriblandt værste film, hvor den skal kæmpe med blandt andet Jennifer Anistons "The Bounty Hunter".
Aniston skal også kæmpe mod Sex and the City i kategorien værste skuespillerinde, hvor Sarah Jessica Parker, Cynthia Nixon, Kim Cattrall og Kristin Davis har modtaget en kollektiv nominering.
Også Miley Cyrus for rollen i "The Last Song", Twilight-stjernen Kristen Stewart og Megan Fox for sin rolle i "Jonah Hex" kæmper om den knap så attraktive pris.
Ashton Kutcher er nomineret til værste skuespiller hele to gange - for filmene "Killers" og "Valentine's Day" og skal kæmpe mod begge de mandlige Twilight-hovedroller, Taylor Lautner og Robert Pattinson.
Ikke overraskende plejer de nominerede ikke at møde op til prisshowet, der finder sted i Hollywood.
En undtagelse er Sandra Bullock, der sidste år vandt prisen som værste skuespillerinde for sin rolle i "All About Steve". Dagen efter kunne hun hive en Oscar hjem til trofæhylden for sin hovedrolle i "The Blind Side".
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker