Her er manden bag verdens dyreste sangtekst
Foto: AP/Chris Pizzello
AP/Chris Pizzello
Hvis du har knap 11 millioner kroner og er bidt af en gal Bob Dylan, skulle du have været hurtigere ude.
Det store millionbeløb er nemlig prisen for den legendariske sanger og sangskriver Bob Dylans håndskrevne, oprindelige udgave af teksten til den eviggrønne klassiker "Like a Rolling Stone".
Fire ark udgør katalognummeret fra 1965, der for nylig blev solgt hos auktionshuset Sotheby's. Og udover kendte linjer som "No direction home/Like a complete unknown/Like a rolling stone", får den heldige og pengestærke køber en række påmindelser, personlige skriblerier og referencer til andre af Dylans sange med i købet - håndskrevet af den berømte sanger selv for 39 år siden.
Det skriver BBC News.
Den forhenværende ejers navn er ukendt, men bliver beskrevet af Sotheby's som en stor fan af Bob Dylan, der under et personligt besøg hos stjernen greb chancen for at erhverve sig et stykke musikhistorie direkte fra manden selv.
Med en pris på, hvad der svarer til 11 millioner danske kroner, er de fire ark verdens dyreste sangtekst. På andenpladsen finder man den afdøde Beatle John Lennons håndskrevne tekst til nummeret "A Day in the Life", der i 2010 blev solgt for beskedne 6,6 millioner kroner.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned