Her er nomineringerne til Årets Steppeulv
Foto: KRABBE LARS/POLFOTO
Lars Krabbe/Polfoto
Når Foreningen af Danske Musikkritikere lørdag den 26. januar næste år uddeler deres Steppeulv-priser på Bremen Teater i København, er bandet Efterklang favorit til at gå hjem med flest priser.
Bandet har nemlig modtaget hele fem nomineringer, og er således repræsenteret i halvdelen af kategorierne.
Men feltet er tæt i år. For mens Efterklang og deres "Piramida"-album står stærkt, så er Choir of Young Believers, duoen EaggerStunn og Figurines-forsangeren Christian Hjelm alle nomineret hele fire gange.
Dernæst følger to markante stemmer i form af Marie Key og Cæcilie Trier, der begge har tre nomineringer hver.
Ud over en nominering som Årets Musiker har Trier også gjort sig fortjent til hele to nomineringer i kategorien Årets Vokalist. Dels som solist under navnet CTM og som en del af sangerensemblet Valby Vokalgruppe.
Ligeledes tre nomineringer tilfalder dancehall-troldmanden Rasmus Poulsen, bedre kendt som Raske Penge samt rockbandet Synd og Skam.
I kategorien Årets Håb er bandet Solbrud nomineret for deres atmosfæriske nævegreb om black metal-genren. Solbrud kæmper om den ære sammen med førnævnte Synd og Skam, soulsangerinden Barbara Moleko, EaggerStunn og R&B-duoen Ukendt Kunstner.
Der er ingen nominerede i kategorien Årets Pionér, som først offentliggøres på aftenen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned