Her er Robin Williams' aske blevet spredt
Foto: Polfoto/Charles Sykes
Polfoto/Charles Sykes
Depressionen endte med at tage livet af ham, og nu er også hans aske forsvundet fra jordens overflade.
Robin Williams' dødscertifikat, som RadarOnline.com har fået fat i, viser nemlig, at den afdøde skuespillers aske blev spredt ud i vandet i San Francisco-bugten i det nordlige Californien dagen efter hans død.
Dødscertifikatet bekræfter derudover, at den populære entertainer mistede livet den 11. august, men dødsårsagen fremgår ikke klart. Dog har Keith Boyd, embedsmanden der bekræftede dødsfaldet, forklaret på et pressemøde, at den 63-årige Williams helt klart tog sit eget liv.
- Hr. Williams blev fundet med alt sit tøj på i en siddende position. Han var livløs, og han havde et bælte bundet om sin hals. Den anden ende af bæltet lå stramt klemt imellem en skabsdør og selve skabet, sagde Boyd ifølge E! Online på pressemødet.
Årsagen til selvmordet skal efter alt at dømme findes i en massiv depression, som Williams til sidst altså ikke længere kunne leve med.
Det tragiske dødsfald har skabt en masse reaktioner i Hollywood og resten af verden, hvor en lang række kendte personligheder har begrædt komikerens utidige død. Blandt andre har skuespilleren Morgan Freeman og præsident Barack Obama udtrykt deres sorg over "Mrs. Doubtfire"-stjernens selvmord.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde