Her er vinderne ved filmfestivalen i Cannes
Cate Blanchett, der i år er formand for juryen ved filmfestivalen i Cannes, står klar med en særpris til den legendariske instruktør Jean-Luc Godard. Foto: Reuters/Eric Gaillard
Reuters/Eric Gaillard
Stjerner, filmfolk og et væld af medier var lørdag aften samlet til prisuddeling ved filmfestivalen i Cannes.
Hvert år i maj samles store dele af filmbranchen fra hele verden ved filmfestivalen i Cannes i Sydfrankrig.
Her har nogle af dem chancen for at tage en prestigefyldt pris med hjem.
Den franske filmfestival afholdes fra 8. til 19. maj og har i år været holdt 71 gange.
Her er en oversigt over årets vindere af de vigtigste priser:
* Guldpalmen for den bedste film i festivalens hovedkonkurrence: "Shoplifters" af den japanske instruktør Kore-Eda Hirokazu.
* Juryens store pris, Grand Prix: "BlacKkKlansman" af den amerikanske instruktør Spike Lee.
* Juryens pris: "Capharnaüm", instrueret af den libanesisk-fødte Nadine Labaki.
* Bedste instruktør: Polske Pawel Pawlikowski for filmen "Cold War".
* Bedste skuespillerinde: Kasakhiske Samal Yeslyamova i filmen "Ayka".
* Bedste skuespiller: Italienske Marcello Fonte i filmen "Dogman".
* Bedste manuskript: To film deler prisen - "Happy as Lazzaro" af den italienske instruktør Alice Rohrwacher og "3 Faces" af iranske Nader Saeivar og Jafar Panahi.
* Guldpalmen for kortfilm: "All These Creatures", instrueret af australieren Charles Williams.
* Guldkameraet for bedste debutfilm: "Girl", instrueret af belgieren Lukas Dhont.
* Un Cértain Regard: Den ukrainske instruktør Sergei Loznitsa for filmen "Donbass".
* Desuden uddeles en lang række uafhængige priser på festivalen.
Kilde: Festival de Cannes (Twitter)
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker