Hustruen til den britiske tronarving, prins Charles, er kommet galt af sted og har brækket benet. Det rapporterer britiske medier.
Hertuginde Camilla af Cornwall kom galt af sted midt i ugen under en vandretur i det skotske højland. Hertuginden gled, faldt og slog benet. Torsdag fastslog en røntgenundersøgelse, at det var brækket.
Ifølge hoffet i Clarence House, der er Camilla og Charles' residens i London, insisterer den 62-årige Camilla på at gennemføre sine royale pligter trods sin skade.
At Camilla da heller ikke sådan lige stikker op for bollemælk, viste hun allerede efter styrtet på vandreturen. Hun mente i første omgang kun, at der var tale om en forstuvning og formåede med lidt hjælp fra sit følge at komme ned fra bjerget.
Hertuginde Camilla var på vandretur i det skotske højland i forbindelse med, at hun og Prins Charles for tiden opholder sig i prins Charles' hjem på dronningens Balmoral-residens i Skotland.
Hertuginde Camilla og prins Charles blev gift tilbage i 2005 efter at have kendt hinanden i 35 år. Det siges, at det i sin tid var Camilla, der foreslog prins Charles, at han skulle gifte sig med nu afdøde prinsesse Diana.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned