Hertuginde Kate er vild med Cheryl Cole
Selvom man er på vej ind i de royale rækker, skal man ikke smide sin pigedrøm væk.
Det gjorde prins Williams kone, hertuginde Kate af Cambridge i hvert fald ikke. Hun klædte sig i stedet ud som sin favoritsangerinde Cheryl Cole - og fortalte Cole om det.
I sin nye selvbiografi afslører Cheryl Cole, at hertuginden er en af hendes helt store fans.
- Kate tilstod overfor mig, at hun klædte sig ud som mig til sin polterabend, komplet med heldragt og dansebukser, og så sang hun "Fight For This Love", skriver Cheryl Cole ifølge hjemmesiden skyliving.com.
Og sangerinden kunne ikke have drømt om en imitator med større engagement.
- Hun lærte endda danse-rutinen trin for trin, og hun var så god, at hendes søster, Pippa, og broren James også kom og fortalte mig om det, skriver den smigrede popstjerne.
Så mens almindelige piger går rundt med prinsessedrømme, går de kongelige altså rundt og drømmer om at være popstjerner.
Fortællingerne fra Cheryl Coles selvbiografi "My Story" er dog ikke alle lige så glade og opmuntrende som den om hertuginde Kate.
Den populære sangerinde afslører nemlig også, at hendes eksmand, fodboldspilleren Ashley Cole, aldrig har undskyldt for den utroskab, som tog livet af deres forhold.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker