Hilda Heick og datter som grand prix-værter
Sammen med Jacob Riising skal Hilda og Annette Heick styre danskerne gennem melodi grand prix.
De har nærmest melodi grand prix i blodet, og det kommer Hilda og Annette Heick til gode, når de den 13. februar skal være værter ved den danske sangkonkurrence.
De har nemlig fået tjansen sammen med Jacob Riising, afslører DR i en pressemeddelelse.
- Vi er gået benhårdt efter at finde nogle værter, der favner det traditionelle ved melodi grand prix, men som samtidig kan give det hele et moderne twist, siger Jan Lagermand Lundme, der er underholdningschef i DR.
- Der opstod næsten noget magisk mellem Jacob, Annette og Hilda i castingen, og de kan med hver deres personlighed bidrage med noget unikt til showet, fortæller han.
Det er dermed en trio med stor melodi grand prix-erfaring, der skal føre seerne igennem de 10 sange.
Jacob Riising er vært i DR, og han har været vært på showet siden 2014.
Annette Heick er tv-vært, journalist og sangerinde, og hun har tidligere selv stået på den konfettirige scene; nemlig i 1991 og 2007.
De to bliver flankeret af Annettes mor, Hilda Heick, der ligesom sin datter også har stor erfaring med genren. Hilda Heick har sammen med ægtemanden Keld deltaget i melodi grand prix i 1986, 1987, 1989 og 1992.
- Det er en gave for showet at have Annette og Hilda med, fordi de har så stor personlig erfaring med melodi grand prix - og så er der bare noget sjovt i at have mor og datter med.
- Vi ved, at de sammen med Jacob kan løfte opgaven og skabe en tryg og god stemning for seerne hele aftenen, og jeg glæder mig virkelig til, at alle får mulighed for at se, hvor gode de er sammen, forklarer Jan Lagermand Lundme.
Showet bliver afholdt i Horsens og vises direkte på DR1 den 13. februar klokken 20.00.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet