Den amerikanske udenrigsminister rundede nemlig sit besøg i den danske hovedstad af med at spise der, hvor hendes mand ugen før havde spist frokost sammen med skuespilleren Sean Penn, da de var i Danmark i anledningen af en konference.
Og Hillary Clinton, der var i Danmark for at mødes med blandt andet Helle Thorning-Schmidt, var meget begejstret for oplevelsen.
- Alt det, min mand sagde, er rigtigt. Vidunderlig mad, service og atmosfære. Tusind tak for det, skrev Hillary Clinton i Brødrene Prices gæstebog efter sit måltid.
Selvom Hillary Clinton havde et stort følge af sikkerhedsvagter fra Secret Service, så var besøget meget afslappet.
Da den tidligere førstedame havde spist og forlod restauranten, gav hun sig tid til at smile og hilse høfligt på de omkringsiddende gæster.
- Hvordan har I det, er det ikke god mad?, spurgte hun gæsterne.
For Hillary Clinton og hendes følge stod menuen på blandt andet koldrøget laks, kyllinger med rabarberkompot, agurkesalat og nye kartofler og kræmmerhuse med flødeskum til dessert.
Hverken Adam eller James Price var til stede i restauranten under Hillary Clintons besøg.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker