Hiphopper giver den gas som guitarlegende
Foto: Polfoto/Photo by Joel Ryan/Invision/AP
Polfoto/Photo by Joel Ryan/Invision/AP
Torsdag den 3. juli kunne danskerne se ham fyre den af på Roskilde Festivals Orange Scene, da hiphop-duoen Outkast gav koncert. Og snart vil han også være at finde i landets biografer.
Rapperen André 3000 spiller nemlig hovedrollen i "All Is By My Side", som er en ny film om guitarlegenden Jimi Hendrix. Og ifølge filmens prisvindende instruktør John Ridley gør hiphopperen det fremragende.
- Han præsterer ét hundrede procent. For André handlede det om at bygge en følelsesmæssig og ærlig relation til Hendrix som karakter, og jeg kan ikke sige nok gange, hvor godt han gør det, siger Ridley til Rolling Stone.
En stor del af filmen viser André 3000 på scenen som Hendrix, men den afdøde rockmusikerens eget musik bliver slet ikke brugt i filmen. Musikken er nemlig den 39-årige Outkast-rappers egne fortolkninger af legendens berømte sange.
Filmen om en af verdenshistoriens mest anerkendte guitarister får dansk premiere den 8. august, selv om få heldige biografgæster allerede så filmen til forpremiere den 9. juli.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned