En kort promo-version af Lars von Triers "Melancholia" blev vist på Berlin-festivalen i weekenden og gjorde så stort indtryk på den amerikanske distributør Magnolia, at selskabet har købt filmen til distribution på det amerikanske marked.
- Det er nærmest historisk at lave et USA-salg inden for 24 timer af promo-visningen - til et syvcifret dollarbeløb, fortæller Susan Wendt, head of sales på TrustNordisk.
"Melancholia", som Lars von Trier selv har kaldt "en smuk film om verdens undergang", har Kirsten Dunst, Charlotte Gainsbourg og Kiefer Sutherland på rollelisten og forventes at få dansk premiere i maj. Men der er altså også allerede lagt op til en USA-premiere.
- Vi er glade for, at vi har fået en entusiastisk og anerkendt distributør om bord som Magnolia, siger Susan Wendt.
Den amerikansk filmkritiker Todd Brown skrev om Melancholias promo-visning, at den var "fantastisk" og gav indtryk af at være von Triers "mest kommercielle film til dato."
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned