Hitinstruktør står bag endnu en Bond-film
Han slog for alvor igennem med det uforsødede hverdagsdrama 'American Beauty', hvor skuespilleren Kevin Spacey spiller den midtlivskriseramte familiefar Lester Burnham, der forelsker sig i naboens datter.
Debufilmen skaffede ham en Oscar, og siden har den engelske film- og teaterinstruktør Sam Mendes surfet på en bølge af succes. Seneste blockbuster skabte han sidste år, da han instruerede den omvæltende Bond-film 'Skyfall'. Og nu ser det altså ud til, at Mendes er klar til at gøre det igen.
- Jeg er meget glad for, at producerne har givet mig den tid til mine teaterforpligtelser, der skal til, for at jeg kan instruere Bond 24, skriver den 47-årige instruktør i en pressemeddelelse.
Mendes har ellers tidligere udtalt, at han ikke ville tage stilling til tjansen som Bond-instruktør, før han stod på den anden side af premieren på musicaludgaven af Charlie og Chokoladefabrikken. Men den tid lader altså nu til at være ovre. Og det er de gavmilde producere også mere end lykkelige for.
- Oven på den ekstraordinære succes med 'Skyfall' er vi virkeligt spændte på igen at arbejde sammen med Daniel Craig, Sam Mendes og John Logan, skriver producerne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson.
Daniel Craig spiller ligesom i 'Skyfall' den hårdnakkede spion i den kommende Bond-film, mens John Logan atter står for manuskriptet.
/newspaq/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde