Hitmagere gæster aftenens X Factor
Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall - bedre kendt som Folkeklubben - gæster "X Factor" fredag aften, som er det tredje show i rækken. Foto: Søren Lynggaard/Free
Søren Lynggaard/Free
Folkeklubben lægger vejen forbi studiet, hvor deltagerne går på scenen til temaet "lyden af min barndom".
Sidste fredag gik konkurrencen for alvor i gang, da den første deltager måtte forlade årets "X Factor".
De resterende otte deltagere går på scenen igen fredag aften til temaet "lyden af min barndom", og der skal både fortolkes Anne Linnets klassiker "Tusind stykker" og "Joanna" af Kim Larsen.
Showet får også besøg udefra af Folkeklubben, som gæster studiet.
Det afslører TV2 i en pressemeddelelse.
- Vi glæder os til at spille i aften, og temaet om barndommens sange er glimrende, lyder det fra Folkeklubben.
- Husk, at vil du se frem, må du se dig tilbage, lyder det videre fra den populære trio, som består af Kjartan Arngrim, Rasmus Jusjong og Rasmus Dall.
Med Hiba Chehades exit sidste fredag har dj-dommeren Martin Jensen to deltagere tilbage i sin kategori af voksne solister, nemlig Dan Laursen og Vilson Ferati.
Oh Land har fortsat alle sine unge solister, og Thomas Blachman har stadig også alle sine grupper.
"X Factor" sendes på TV2 og TV2 Play fredag aften klokken 20.00.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker