Efter mange års rygter skulle den nu være god nok. Den britiske Hollywoodstjerne Orlando Bloom har forlovet sig med den seks år yngre australske model Miranda Kerr.
Parret har taget det store skridt efter at have kendt hinanden i tre år. I løbet af den tid er de adskillige gange blevet forlovet og smedet sammen i diverse sladderblade, men nu skulle det altså passe.
- Alle i Kerrs familie er meget begejstret for nyheden. De er begge meget glade, siger Carii Lyon, talskvinde for den 27-årige Miranda Kerr ifølge nyhedsbureauet DPA.
33-årige Orlando Bloom fik sit store gennembrud i filmatiseringerne af bøgerne "Ringenes Herre" og har siden slået sit navn fast i blandt andet "Pirates of the Caribbean".
Miranda Kerr er især kendt som en af de faste kampagnemodeller for undertøjsfirmaet Victorias Secret. Hun tilhører en særlig japansk gren af buddhismen - en religion, som også Orlando Bloom bekender sig til.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde