Da filmen The Hangover - på dansk "Tømmermænd i Vegas" kom ud i 2009, strøg den direkte ind på førstepladsen som den ultimative drengefilm hos millioner af fans over hele verden.
Nu er holdet bag filmen tilbage med en toer, og denne gang er Las Vegas skiftet ud med Thailand, hvor Stu, der bliver spillet af Ed Helms, skal giftes.
Og ifølge Bradley Cooper, der spiller læreren Phil i filmene, så er der masser at glæde sig til.
- Bangkok er som Las Vegas på steroider. Det er helt fantastisk, siger han til Ritzaus Bureau og afslører, at det er lykkedes at få flere af de stjerner, der indtog birollerne i etteren, til at være med igen.
- Mr. Chow er tilbage, og det samme er Mike Tyson. Og så har vi en abe med, der sælger narko, fortæller han.
At der er høje forventninger til efterfølgeren af den populære film, har skuespillerne prøvet at tackle på deres egen måde.
- Vi har prøvet at lave en film, som, vi selv synes, er sjov, og det synes jeg lykkedes. Jeg har ikke set den færdige version endnu, men min fornemmelse siger mig, at den bliver fantastisk, siger Bradley Cooper og forsætter.
- Der er blevet skrevet et rigtig godt manuskript, og vi har den bedste instruktør, siger han.
Men Bradley Cooper er fuldt bevidst om, at der er meget at leve op til.
- Jeg bliver lidt nervøs, fordi der er høje forventninger til filmen, men jeg håber bare virkelig, at folk kan lide den. Det ville være helt vildt nederen, hvis de ikke kan.
The Hangover II har premiere i Danmark den 26. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker