Den britiske komiker Ricky Gervais har fået hårde ord fra store dele af den amerikanske presse for at være for grovkornet i sine vittigheder om Hollywoods stjerner ved Golden Globe-uddelingen, men den amerikanske højrefløj roser briten.
Havde Gervais "været ubarmhjertig i sin humor om Sarah Palin, hendes børn, Jesus Kristus eller George W. Bush, så ville komikeren i dag blive fejret som 'skarp' og 'modig', siger John Nolte, redaktør ved hjemmesiden Big Hollywood.
Gervais kom under prisuddelingen med slet skjulte hentydninger til, at skuespillerne Tom Cruise og John Travolta skjuler deres homoseksualitet. Han lavede også grin med Charlie Sheen, som er kendt for at have et stort forbrug af spiritus og prostituerede.
- Der bliver en aften med fest og tung druk, sagde Gervais i sin åbningsmonolog og tilføjede: "Eller, som Charlie Sheen kalder det, morgenmad."
Avisen Washington Post skriver, at Gervais "faldt igennem" i sin optræden, og New York Times kalder ham "nådesløs" og "uoplagt".
Roger Simon, direktør ved den konservative nyhedsorganisation Pajamas Media, skriver, at "Gervais er blevet angrebet fra alle vinkler for at være ubehøvlet over for stort set alle, inklusive arrangøren HFPA. Problemet er: Han havde ret, særligt om HPFA".
Gervais jokede blandt andet med, at Philip Berk, formanden for HPFA (den udenlandske presse i Hollywood), skal have hjælp til at gå på toilettet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde