Højtids-tæsk: Sag om Berrys barn genåbnet
Foto: Uncredited/AP
Polfoto
Familiemyndighederne i Los Angeles har valgt at genåbne en misbrugssag, efter at den amerikanske højtid Thanksgiving torsdag morgen udviklede sig til et voldeligt trekantsdrama hos skuespilleren Halle Berry.
Berrys forlovede, Olivier Martinez, og hendes ekskæreste Gabriel Aubry blev kørt på hospitalet, efter de angiveligt kom op i klammeri med hinanden, da Aubry dukkede op for at aflevere sin og Berrys datter Nahla til Thanksgiving.
Fordi fireårige Nahla var til stede, kontaktede politiet myndighederne, efter at Aubry blev arresteret, skriver huffingtonpost.com. Socialrådgivere vil nu afhøre alle tre voksne involverede om sagen.
I januar var Aubry under anklage for vold mod datteren. Nahlas barnepige forklarede, at han havde skubbet hende ind i en dør, mens hun holdt Nahla i sine arme. Sagen blev dog droppet, fordi myndighederne ikke fandt nogle beviser for, at datteren var i fare.
Det er uklart, hvordan slåskampen under Thanksgiving begyndte, men Olivier Martinez skulle angiveligt have sagt til eks-kæresten: "Vi er nødt til at komme videre" - en hentydning til en igangværende forældremyndighedsstrid om datteren.
Ifølge tmz.com blev der kastet drinks igennem lokalet, hvorefter de to kamphaner fløj på hinanden. Martinez blev brækkede hånden, mens Aubry fik et brud på et ribben.
En dommer udstedte herefter et polititilhold mod Aubry - han skal holde knap 100 meters afstand til Berry og hendes familie.
Tidligere på måneden tabte Berry en retssag om forældremyndighed til Aubry. Skuespilleren og hendes forlovede Martinez ville gerne flytte til Paris med datteren, men dommeren dømte til fordel for Aubry.
Halle Berrys karriere nåede sit højdepunkt i 2001, da hun modtog en Oscar for sin rolle i filmen "Monsters Ball", hvor hun spillede over for Billy Bob Thornton.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker