I komediefilmen "Blondinens Hævn" spiller Reese Witherspoon en studerende, der kæmper mod fordommene om den dumme blondine. Men også i virkelighedens verden beviser den 33-årige Hollywood-skuespillerinde, at omverdenen bør tage hende alvorligt. I det britiske parlament i London opfordrede hun onsdag politikerne til at øge støtten til kvinder, der rammes af vold i hjemmet.
- Det handler om et problem, som berører alle folks liv, uanset om det er vores børn, vores mødre eller vores søstre, siger Reese Witherspoon til tv-kanalen GMTV.
- Det vigtigste, jeg kan gøre her i dag er at begynde denne dialog.
Reese Witherspoons indsats er en del af den internationale kampagne "16 Days of Activism", som blev skudt i gang den 25. november. På sin tur til London fik hun også muligheden for at lytte til voldsramte kvinders vidneberetninger, hvilket fik Witherspoon til at føle sig "mere end en lille smule overvældet".
Ifølge GMTV's hjemmeside oplever en ud af fire kvinder i England og Wales i løbet af livet vold i hjemmet. På trods af de skræmmende tal påstår 92 procent af de adspurgte, at de ikke kender nogen kvinder, der får tæv derhjemme.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker