Kigger man rundt på stjernernes børn, er der gode muligheder for endnu et sæt kendistvillinger på linje med Mary-Kate og Ashley Olsen.
Det seneste tvillingskud på Hollywoodstammen er Mariah Carey og manden Nick Cannons nyfødte, der kom til verden i lørdags.
- Min kone har lige givet mig den mest utrolige bryllupsdagsgave nogensinde! Jeg vil aldrig være i stand til at overgå det, skrev Nick Cannon efterfølgende på Twitter.
Men listen med kendte, der har fået den store gave, er lang.
Blandt andre har den pladeaktuelle Jennifer Lopez tvillingerne Max og Emme på tre år, som hun i marts tog med på arbejdet som dommer for talentshowet "American Idol".
J. Lo tror, at datteren Emme en dag vil konkurrere i talentshowet.
- Det er skægt at lytte til hende, fordi hun synger kun af glæde. Så snart hun tror, man kigger på hende, så stopper hun. Men hun har en smuk lille stemme, næsten som en lille Shirley Temple-vibrato, siger stjernen ifølge onlinebloggen WhyFame.
Skuespillerne Angelina Jolie og Brad Pitt er de stolte forældre til Knox Léon og Vivienne Marcheline, der er de yngste af stjernernes i alt seks børn, hvoraf tre er adopterede.
"Sex and the City"-stjernen Sarah Jessica Parker er mor til to små vidundere, nemlig døtrene Marion Loretta Elwell og Tabitha Hodge, som blev født i juni 2009.
Også den canadiske sangerinde Céline Dion har med den 26 år ældre René Angélil et sæt tvillinger, nemlig Eddy og Nelson, der blev født i oktober sidste år.
Derudover har blandt andre Neil Patrick Harris, bedre kendt som Barney i "How I Met Your Mother", tvillingerne Gideon Scott og Harper Grace. Den tidligere pornostjerne Jenna Jameson har sønnerne Jesse og Journey, mens Charlie Sheen har Max og Bob med ekskonen Broke Mueller.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde