Hollywood-hug går fra modelkæresten
41-årige Leonardo DiCaprio kan føje endnu en supermodel til sit cv af ekskærester.
Leonardo DiCaprio har fået alverdens pigehjerter til at bryde i flammer, lige siden han gjorde sit indtog på biograflærredet i roller som Jack i "Titanic" og Romeo i genindspilningen af den udødelige klassiker om Romeo og Julie.
Det forførende blik og det skæve smil har også fået en imponerende del af verdens absolutte topmodeller til at bide på krogen, senest Sports Illustrated-modellen Kelly Rohrback. Men nu er det celebre forhold forbi, bekræfter magasinet People.
De to stjerner fandt sammen i sommer, men efter nogle måneders offentlig kærlighed, er det nu forbi. Ifølge magasinet fejrede det tidligere par også Nytårsaften hver for sig, 41-årige Leonardo DiCaprio skød det nye år ind til kendisfest på den caribiske ø St. Barths, hvorimod hans 25-årige model-eks brugte aftenen sammen med sin familie.
Leonardo DiCaprio har de seneste år haft sit at se til med skiftende modelkærester, heriblandt den daværende Victoria's Secret-engel Erin Heatherton og den tyske Victoria's Secret-model Toni Garrn.
I 2011 gik DiCaprio og supermodellen Bar Refaeli fra hinanden efter flere års forhold - noget nær en rekord for den 41-årige ungkarl. Bar Refaeli har dog siden haft mere held med kærligheden. Den 30-årige Sports Illustrated-model har netop afsløret, at hun venter barn med den israelske forretningsmand og milliardær, Adi Ezra, som hun blev gift med i september.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde