Hollywood-hunk tissede på Susanne Bier-stjerne
Tom Hiddleston fik en statuette for sin præstation i "Natportieren" til årets Golden Globe Awards. Foto: Polfoto/Jordan Strauss
Polfoto/Jordan Strauss
Tom Hiddleston trådte til, da "Natportieren"-medspilleren Tom Hollander blev stukket af en brandmand.
Et gammelt husråd lyder, at urin kan dulme smerterne, hvis man er blevet brændt af en brandmand ude i bølgen blå.
Det husråd kender Tom Hollander også, og derfor bad han desperat kollegaen Tom Hiddleston om en noget speciel hjælp.
Under indspilningerne af den Susanne Bier-instruerede thrillerserie "Natportieren" blev Hollander nemlig ramt af goplens brændende tråde, da han var på strandoptagelser med Tom Hiddleston på den spanske ferieø Mallorca.
Det fortæller Hiddleston i den kommende episode af "The Graham Norton Show", skriver avisen Toronto Sun.
- Tom Hollander blev ramt af en brandmand og råbte ud over hele stranden, om jeg ville komme over at tisse på ham. Og selvfølgelig ville jeg det, fortæller Tom Hiddleston om sin celebre navnebror.
- Jeg har efterfølgende læst op på det, og jeg tror ikke, det virker - det er en skrøne, lyder det fra den 36-årige skuespiller.
Hiddleston har meget apropos et kælenavn, der kan relatere sig til episoden med Tom Hollander.
- Faktisk blev jeg ironisk nok kaldt "Piddleston" (piddle betyder "at urinere" på engelsk, red.) tilbage i college. Mine nærmeste venner kalder mig stadig "Piddle", men det er nu kærlig ment, lyder det fra stjerneskuespilleren.
Tom Hiddleston fik en statuette for sin præstation i "Natportieren" til årets Golden Globe Awards.
Han kan ses i de danske biografer fra 2. november, når filmen "Thor: Ragnarök" får premiere.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker