Hollywood-muskelmand dræbt i togulykke
Et californisk Metrolink-lokomotiv tog søndag eftermiddag livet af Greg Plitt. Foto: Polfoto/Damian Dovarganes
Polfoto/Damian Dovarganes
Skuespilleren og muskelmanden Greg Plitt er død, efter han blev ramt af et kørende tog i den amerikanske by Burbank.
Bliv husket - du har kun ét liv.
Sådan står der med store bogstaver på skuespilleren Greg Plitts Twitter-profil. Og nu kan den veltrænede Hollywood-fitnessmodel kun håbe, at folk vil huske ham, idet han søndag blev dræbt af et tog i den californiske by Burbank.
Det skriver avisen The Independent.
- Han var iført sort fra top til tå, da toget kørte mod ham. Jeg så ham snuble over sporet, mens han havde et videokamera i hånden, siger en af togets passagerer til en lokal tv-station om ulykken.
Inden ulykken medvirkede den nu afdøde fitnessinstruktør i tv-serien "Work Out", der er et realityprogram om livet som personlig træner i Californien.
Dog er amerikaneren nok mest kendt for sine filmroller. Han har således spillet sammen med Robert De Niro og Matt Damon i filmen "The Good Shepherd", ligesom han har spillet sammen med Christian Bale i "Terminator 4".
Plitt nåede at blive 37 år gammel, og foruden sine roller på det store lærred vil han nok blive husket for sit veltrænede ydre og sine enorme muskler.
Se den nu afdøde skuespiller og model træne sine muskler på sin Instagram-profil her: http://instagram.com/p/uGpk7oAzc9/?modal=true
Newspaq
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet