Hollywood-stjerner sender hilsner til syg Mandela
Foto: AP
AP/Polfoto
Sydafrikas befolkning forbereder sig i øjeblikket på at tage afsked med den tidligere sydafrikanske leder Nelson Mandela.
De seneste 48 timer har Mandelas familie flokkedes om hospitalet i Pretoria, hvor den 94-årige statsleder er blevet indlagt.
Ifølge flere medier er hans tilstand blevet forværret de sidste to dage. Den engelske tv-station Sky News oplyser blandt andet, at den 94-årige tidligere eder er så svækket, at han ligger i respirator.
Men bekymringen om den folkekære statsleders helbred er ikke kun afgrænset til Sydafrika.
En række kendte musikere har netop sendt tanker ud til Nelson Mandela på Twitter.
- Sender kærlighed og bønner til Mandela og hans familie, skriver den kendte rapper Pharrell Williams på sin profil.
Også den Grammy-nominerede musiker Josh Groban og rapperen Raekwon, kendt fra rapgruppen Wu-Tang Clan, har skrevet en hilsen til den aldrende statsleder på det sociale medie.
- Bevar de store læresætninger om fred og tolerance, som Mandela lærte verden om, i dine tanker, mens han kæmper, skriver Josh Groban.
- Bønner til Nelson Mandela, skriver rapperen Raekwon.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde