Hollywood-stjernes plageånd sat bag tremmer
Foto: David Shankbone, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons
David Shankbone, Gnu Free Documentation License, Wikimedia Creative Commons
Antallet af kendte, der i tidens løb har været mere eller mindre generede af en eller flere såkaldte "stalkers" er nærmest utælleligt.
En af de seneste og mest højtprofilerede tilfælde er sagen om den amerikanske skuespiller Alec Baldwins kvindelige plageånd, skuespillerinden Genevieve Sabourin, der gennem længere tid har generet Baldwin og hans kone Hilaria Thomas samt deres nyfødte datter, Carmen Gabriela.
Men nu får den lille familie en velfortjent pause. For selv om sagen endnu ikke er afsluttet, så er det lykkes Sabourin at opføre sig så råddent i forbindelse med retssagen, at hun er blevet idømt 30 dages fængsel for foragt for retten. Det skriver Female First.
Den anklagede stalkers eget forsvar for den opildnede opførsel er, at hun nogle gange kæmper med at forstå engelsk. Og derfor mener hun altså, at det er okay, at hun råber "løgner" efter de andre i retssalen.
Ikke, at det stopper der. Før onsdagens dom for foragt, kom det frem, at den canadisk-franske skuespillerinde på et tidspunkt i forløbet havde truet Baldwin med at føre en "massivt ødelæggende krig", der ville være værre end hans pinefulde skilsmissekamp med ekskonen Kim Basinger. Men kun, hvis han ikke betalte alle hendes udgifter til at flytte ind sammen med ham i New York.
Newspaq
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned