Hollywood-veteran: Stop med aldersdiskriminering
Helen Mirren vandt en Oscar for "The Queen" i 2007. Foto: /ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
/ritzau/AP/Marcio Jose Sanchez
Den oscarvindende skuespillerinde Helen Mirren understreger, at man bør behandles efter sit indre.
Godt nok siger dåbsattesten 72 år, men det er det indre, der tæller.
Det fastslår stjerneskuespillerinden Helen Mirren i et interview i den kommende septemberudgave af magasinet Allure.
- Hvis folk behandler mig som den alder, jeg er, bliver jeg absolut fornærmet. Jeg hader, når folk giver mig deres sæde eksempelvis, lyder det fra den oscarvindende The Queen-stjerne.
Op gennem 1960'erne oplevede Helen Mirren også at blive diskrimineret for sit ydre. Ifølge skuespillerinden levede hun ikke op til datidens kropsideal.
- Det var Twiggys (fotomodellen Twiggy, red.) tid, og jeg lignede ikke en kvist. Mine kinder var for fede, mine ben var for korte, og mine bryster var for store, lyder det fra Helen Mirren.
Dengang lod hun sig mærke af omgivelsernes opfattelse af hende, og det ville hun ændre, hvis hun kunne gå tilbage i tiden og give sig selv et råd.
- Jeg ville være stoppet med at være så pokkers flink og i stedet sige "skrub af" lidt oftere, lyder det fra den britiske Hollywood-veteran.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker